Allan udviser i dag en stor taknemmelighed over for sit forløb med Jan og Vibeke; "Jeg kan kun takke Jan, Vibeke og Stena for at give mig muligheden for at udvikle mig i et passende tempo. Det har gjort at jeg i dag har nået et niveau som hverken jeg selv, familie, venner eller Jan havde troet var muligt da jeg startede i Stena, og forhåbentligt kan vi i fællesskab fortsætte udviklingen.”
Hos Stena Recycling arbejder vi aktivt med forskellighed, diversitet og inklusion. Vi har og ønsker at skabe et bredt fundament af medarbejdere i vores virksomhed - og Allans historie er et godt eksempel på, hvordan vi kan støtte medarbejdere i at finde deres plads og definere deres roller hos os.
Vi tror på, at alle mennesker har et potentiale, men at vejen til at få det indfriet er forskellig. Allan Flindts bidrag til vores team viser, hvordan inklusion og forskellighed ikke blot styrker individer, men også beriger vores virksomhed som helhed. Vi stræber efter at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle kan trives, udvikle sig og bidrage med deres unikke perspektiver og løsninger.
Allans historie er ikke som enhver andens og kemien mellem mennesker har i høj grad også en betydning. At Allans vej ud af en ekseptionel hård periode skulle være at finde hos os i Stena Recycling kan vi kun være stolte af.
Ved siden af arbejdet hos Stena Recycling finder Allan stor glæde i at rejse og nyde kreative højskoleophold.