Karriere

Anita Nielsen - Maskinfører i Esbjerg

Anita Nielsen

Arbejdet som maskinfører på havneområdet i Esbjerg tåler absolut ingen sammenligning med mine tidligere jobs. Jeg stortrives i filialen i Esbjerg, vi har et fantastisk sammenhold. Sammenholdet og det gode humør på arbejdspladsen er det, der betyder allermest for mig. Det er vigtigt at være glad for at gå på arbejde, det ikke så væsentligt om det er i Matas eller på tjenerjobbet på en gourmetrestaurant. Jeg trives godt i denne mandsdominerede verden.

Anita Nielsen

Som Anita selv kommer ind på til sidst, er det i høj grad et mandsdomineret erhverv, hun er havnet i - men kan man sit kram og er med på sammenholdet på filialen, falder man hurtigt ind i teamet. Arbejdsforholdene er af stor betydning for Anita og efter mere end 12 år samme sted, er Anita stadig glad og stortrives i produktionsmiljøet. Jobbet som maskinfører kræver, at man kan tage fat og ikke er bange for at få skidt under neglene - og det er bestemt heller ikke noget, der generer Anita - tværtimod.

"Service og vedligehold af den store maskine, klarer jeg i samarbejde med mine kolleger i Esbjerg. Der er derfor veksling mellem at sidde i det varme førerhus og det, at iføre mig det beskidte olietøj, som kræves, når der skal efterspændes og skiftes olie på min Sennebogen 835E, læssemaskine." - Anita Nielsen

Maskinen og Anita bliver en gang imellem udlejet til andre opgaver på Esbjerg Havn, bl.a. lastning og lodsning af skibene, der anløber havnen. Variationen giver energi og motiverer til at gøre en god indsats - og så er det umuligt at være utilfreds, når man er en del af "Stenas gladeste filial", som teamet i Esbjerg kalder sig selv.

Alle er med til at tage ansvar og til at træffe beslutninger og finde løsninger. Filialen besidder et godt fællesskab og har en filialchef med tillid til, at medarbejderne selv kan finde de rigtige løsninger og få hele produktionen til at ”køre på skinner” - "Vi har travlt – men jeg elsker mit arbejde" fortæller Anita, og fortsætter: "Vi har et meget højt informationsniveau, så vi alle ved, hvad der forventes af os i produktionen. Det giver tilfredsstillelse, når vi kender målene for vores filial, og samtidig kan se de gode resultater, der opnås.".

Stena Recycling i Danmark er i en rivende udvikling. Vi har fokus på miljø og sikkerhed, og Stena Recycling indgår naturligt i de positive forandringer, som verden gennemgår i disse år.

Anita Nielsen maskinfører i Esbjerg

Mine børn siger også ”Vores mor er med til at passe på vores jordklode” - og det er et prædikat, som jeg meget gerne vil tage på mig.

Anita Nielsen

Del artikel